
Candlesticks 4 – Long day candles
Det sidste lys vi vil se på i vores serie om candlesticks er vores long day candles – også kaldet Marabozu lys.
En long day candle er et lys – bullish eller bearish – der er længere end normalt. Lyset har typisk ingen eller meget lidt øvre eller nedre væge. Har den slet ingen væger kaldes de Marubozu lys.
Et long day candle er et meget stærkt signal i den retning som lyset har – et grønt eller hvidt long day candle er et stærkt bullish lys og et langt sort eller rødt lys er et stærkt bearish lys.
Nå disse lys forekommer er det et tegn om at aktien har fart på - momentum, og den sandsynligvis skal videre i samme retning.
Når en long day candle forekommer er der ofte mange der opnår stor profit på kort tid, hvorfor vi kan forvente at aktien enten gapper ned eller retester ned de følgende dage. En tommelfingerregel er at aktien retester ca 50% ned af long day candles krop, før den vender og fortsætter.

Shaved top og bottom – hvad betyder det?
Når et lys har enten en shaved top eller bottom – eller begge, viser det at der enten da lyset startede eller lukkede var der ingen tvivl om i hvilken retning vi skulle. I figuren ovenfor er der et rødt long day candle med en shaved bottom. Efter lyset åbnede fik det fat på nedad og lukkede uden at have retestet – sælgerne – bears – havde altså magten og vi kan forvente at vi herfra skal længere ned – hvilket eksemplet også viser.
Man kan vælge at handle en Marubozu lys – altså et langt lys med shaved bottom og top – som var det en hammer eller shooting star – altså frem for at tage aktien på en retest som ovenfor, så kan man tage den når den bryder ud i den retning lyset viser.
Stop loss ligger man over lyset.
Du kan se mere om candlesticks og teknisk analyse i vores gratis begynder- og fortsætterkurser.
Og du kan læse meget mere om teknisk analyse i vores andre blogindlæg
Vi vil gerne hjælpe dig i gang med at handle markedet – trading eller investering, på en sikker måde – har du behov for at vi sætter os ned og taler om analyser og strategier kan du booke en tid med mig her.
Du er også velkommen til at se på et af vores mange kurser i handel med optioner, Futures, Forex eller kryptovaluta – eller melde dig ind i vores aktiefællesskab, hvor du hver uge får mindst to videoer med aktieanalyser, og mulighed for at deltage i alle vores arrangementer gratis.
